Vedtægter

RØMØ LOKALMUSEUM

SØFART OG HISTORIE

 

 

 

 

Vedtægter

for

RØMØ LOKALMUSEUM

SØFART & HISTORIE

 

§1

 

Foreningens navn er:

 

RØMØ LOKALMUSEUM

Søfart & historie

 

Stiftet den 15-04-2007

 

Hjemsted: Rømø

 

 

§2

 

  • Formål:

 

1. At vise Rømø’s spændende historie i en samlet og letforståelig form.

2. At blive en attraktion for Rømø’s turister og faste indbyggere.

 

  • Formålet søges opnået ved:

 

  • at etablere en fast udstilling af plancher, der i let forståeligform viser øens historie.
  • at etablere en mindre fast udstilling.
  • at udstille skibs- og kaptajnsportrætter.
  • at opbygge en årligt skiftende udstilling af genstande, dokumenter, billeder og plancher, der informerer om et udvalgt emne eller en udvalgt periode af Rømø’s historie.
  • samarbejde med andre museer, lokalhistoriske foreninger, institutioner og lignende.
  • at indrette museets drift og udstillingsmetode i videst mulig omfang efter retningslinjer udstukket af Museum Sønderjylland.

 

Museet skal fortrinsvis låne udstillingsmateriale, men i givet fald også modtage relevante genstande

til eje.

 

 

§3

 

  • Medlemmer:

 

Som medlem kan optages alle interesserede.

Foreninger, institutioner og virksomheder kan optages med rettigheder svarende til ét medlemskab.

Optagelse regnes fra den dato første indbetaling af kontingent foreligger.

Udmeldelse kan ske til enhver tid. Betalt kontingent refunderes dog ikke.

Medlemmerne er pligtige til at meddele ændring af adresse til foreningen.

 

§4

 

  • Ordinær generalforsamling:

 

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april kvartal.

Der indkaldes til generalforsamling med 14 dages varsel pr. brev eller mail til medlemmerne.

Generalforsamlingen ledes af en af generalforsamlingen valgt dirigent, der afgør alle spørgsmål

vedrørende sagernes behandling og stemme­afgivning.

Ethvert medlemskab giver en (1) stemme på generalforsamlingen.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

 

Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:

 

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Regnskabsforelæggelse
  4. Behandling af indkomne forslag jfr. § 6
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Valg af bestyrelse og revision
  7. Eventuelt

 

 

§5

 

  • Ekstraordinær generalforsamling:

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsens flertal ønsker det, eller en tredjedel

af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom med angivelseaf motivering og dagsorden.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden én måned efter at begæring herom er fremsat

og indkaldes med motivering og dagsorden for dens afholdelse i øvrigt som en ordinær

generalforsamling.

 

 

§6

 

  • Forslag:

 

Forslag der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, skal være bestyrelsesformanden

skriftligt i hænde, senest 1 uge før generalforsamlingen.

 

 

§7

 

  • Bestyrelse:

 

Foreningens opgaver varetages af en bestyrelse på 7 medlemmer.

Desuden vælges der 2 suppleanter og 2 revisorer.

Nævnte personer vælges på generalforsamlingen ved simpelt flertal.

Valgene gælder for 2 år.

Der kan foretages genvalg.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Der føres protokol over møderne.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 af dens medlemmer er til­stede.

Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed

 

§8

 

  • Økonomi:

 

Foreningens medlemmer betaler et årligt kontingent, der fastsættes af generalforsamlingen.

Endvidere kan der modtages og tilvejebringes bidrag fra anden side.

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Kassereren fører foreningens regnskab og er ansvarlig for foreningens kassebeholdning.

 

 

§9

 

  • Revision:

 

Revision af regnskabet skal foretages af to generalforsamlingsvalgte revisorer.

Revisorerne skal i samråd med kassereren føre tilsyn, såvel talmæssigt som kritisk med regnskabet og foreningens aktiver. Revisorerne skal i fornødent omfang anføre kommentarer.

Revisorerne har pligt til at revidere regnskabet efter afslutning af regnskabsåret og inden den årlige generalforsamling.

 

§10

 

  • Tegning og hæftelse:

 

Foreningen tegnes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden samt et bestyrelsesmedlem.

Medlemmerne hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.

 

 

§11

 

  • Vedtægts ændringer:

 

Ændringer i vedtægterne kræver vedtagelse på en generalforsamling med mindst 2/3 af de afgivne

gyldige stemmer.

 

§12

 

  • Opløsning:

 

Foreningen kan opløses, såfremt mindst ¾ af de afgivne gyldige stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger – med mindst to og højst fire ugers mellemrum, afgives for opløsning.

Ved opløsning skal foreningens midler, herunder inventar tilhørende foreningen vederlagsfrit overgå

til Museum Sønderjylland, Tønder Museum.

 

Således ændret og vedtaget på generalforsamlingen den 12. juni 2014

 

Dirigent ved forsamlingen

sign.: Kjeld Bergholt

 

 

Webmaster Bent Meng Larsen bela@romo-lokalmuseum.com - © Rømø Lokalmuseum 2011